Onkel Toms Hytte
Endda det er bidende koldt ute på en vinterdag i Kentucky, sitter gaardeier Shelby og handler bort sin trofaste slave Tom til den pralende slavehandleren Haley for å dekke gjeld. Med i kjøpet følger lille Harry, sønnen til Elisa. Da moren får nyss om handelen, flykter hun over den islagte Ohio-elven for å redde gutten sin, mens den fromme og lojale Tom underkaster seg sin skjebne og selges sørover. Slik følger fortellingen to veier ut av slaveriet: flukten mot frihet og lidelsens lange vei nedover mot plantasjene ved Mississippi.
Romanen er et flammende anklageskrift mot slaveriet og menneskehandelen som splitter familier og gjør mennesker til varer. Gjennom Toms kristne tålmod og Elisas mot stiller Stowe spørsmål om samvittighet, medfølelse og menneskeverd. Boken vakte voldsom strid og ble en av historiens mest innflytelsesrike, en påminnelse om hvor lett ondskap kler seg i pene ord.
How it begins
Endda det var bidende koldt ude, som det kan være paa en vinterdag i Kentucky [1] , var det lunt inde i den hyggelige dagligstuen. Her sad gaardens eier, herr Shelby, og en fremmed mand ved et bord med sine vinglas fremfor sig. De talte sammen om noget, som syntes at optage dem meget sterkt. Den fremmede var en liden bredvoksen kar, med grove ansigtsdrag og et pralende væsen. For at se fin ud havde han pyntet sig med en spraglet vest af alle mulige slags farver og med et blaat, gulprikket halstørklæ, som var bundet i en stor sløife. Paa de store grove hænderne blinked en mængde ringer, og et tykt guldkjede med et helt knippe af forskjelligfarvede signeter hang og dingled paa vesten hans. «Nei, hør nu, min gode herr Shelby,» sa han og tog sig en sup af vinglasset, «den handel gaar jeg aldrig ind paa.» «Ja, men jeg kan forsikre Dem, herr Haley, at Tom er ærlig værd disse pengene; han er en sjelden flink kar; han har i flere aar styrt min gaard og faat alt til at gaa som et urverk.» «Naa ja, for en neger at være....» «Og saa er han det ærligste og gudfrygtigste menneske jeg kjender,» blev Shelby ved.
Text from Project Gutenberg, public domain.