En Nihilist
En Nihilist følger Andrey, en alvorlig ung russisk revolutionær i landflygtighed i Genf, og hans nære fælle Helene. Da et tilsyneladende harmløst brev fra Rusland — fuld af snak om får og familieforhold — viser sig at skjule en hemmelig besked under det synlige blæk, kaldes Andrey hjem til kampen mod tsarvældet. I Sankt Petersborg kaster han sig ind i de undergrundsrevolutionæres farlige verden af konspiration, kærlighed og forræderi, hvor idealisme uvægerligt fører mod offer og terror.
Romanen, skrevet af den forviste revolutionær Stepniak selv, er et indtrængende portræt af nihilisterne, der ofrede alt for friheden. Den skildrer modet, troen og de menneskelige omkostninger ved oprør mod et tyrannisk styre, og den stiller spørgsmålet om, hvor langt man må gå for retfærdigheden. Som førstehåndsvidnesbyrd om russisk revolutionær idealisme har bogen blivende historisk og menneskelig værdi.
How it begins
Denne tekst bruger utf-8 (unicode) tekstkodning. Hvis apostroffer, anførselstegn, æ, ø, eller å vises mærkeligt, du kan have en ukompatibel browser eller fonte der til er tilgængelig. Start med at sikre at browserens “character set” eller “file encoding” er sat til Unicode (UTF-8). Det kan også være nødvendig at ændre standard fonten for browseren. Nogle få typografiske fejl er blevet rettet. De er blevet ændret i teksten med mouse-hover popups . STEPNIAK EN NIHILIST OVERSAT AF E. DRACHMANN JOHN MARTIN’S FORLAG KØBENHAVN — MCMX FØRSTE DEL De Troende. I. KAPITEL. I det lille Værtshus i Genf, hvor Russerne plejede at have deres Tilhold, nød Helene hurtigt sit beskedne Aftensmaaltid uden som sædvanlig at drikke en Kop Kaffe dertil — en Luksus, hun ikke havde nægtet sig lige siden den Dag, hun havde faaet sine Elever i Russisk. Men i Aften maatte hun skynde sig; et længe ventet Brev fra Rusland laa gemt i hendes Lomme. Hun havde for et Øjeblik siden faaet det af den gamle, hvidhaarede Urmager, til hvem hele hendes udenlandske Korrespondance blev adresseret, og hun brændte af Utaalmodighed efter at erfare de Nyheder, som det i al Almindelighed maatte indeholde, og efter at faa det overbragt til sin Ven Andrey, hvem det dog fornemmelig angik.
Text from Project Gutenberg, public domain.