Fru Marie Grubbe: Interieurer fra det syttende Aarhundrede
Fru Marie Grubbe skildrer en dansk adelskvindes liv gennem 1600-tallet. Vi møder hende først som en drømmende ung pige på herregården, fortabt i fantasier om ridderromaner og lidenskab. Som voksen gifter hun sig med kongesønnen Ulrik Frederik Gyldenløve, men ægteskabet visner i kulde og skuffelse. Drevet af et ustyrligt begær efter ægte følelse forlader Marie sin høje stand trin for trin og synker stadig dybere ned ad samfundsstigen, indtil hun til sidst ender som færgekone, gift med den simple og brutale Søren, hvor hun mod alle forventninger finder en form for ro.
Romanen er et hovedværk i dansk naturalisme, hvor Jacobsen med sanseligt sprog og fine stemningsbilleder udforsker driftens og temperamentets magt over mennesket. Marie følger ikke moralen, men sin egen natur, og bogen rejser tidløse spørgsmål om frihed, lyst, social rang og kvindens ret til selv at vælge sin skæbne.
How it begins
Den Luft, der laa under Lindetræernes Kroner, havde vugget sig frem over den brune Hede og de tørstige Marker; den var bleven baget af Solen og støvet af Vejene, men nu var den renset af det tætte Løvhang, svalet af de kjølige Lindeblade, og Duften af Lindens gule Bloster havde gjort den fugtig og givet den Fylde. Nu laa den og blinkede stille og saligt op i det lysegrønne Hvalv, kjærtegnet af sagte dirrende Blade og af hvidgule Sommerfugles flimrende Vingeslag. De Menneskelæber, som aandede denne Luft, vare svulmende og friske, den Barm, den højnede, var ung og spæd. Barmen var spæd og Foden var spæd, Midjen smal, Væksten slank, og der var en vis mager Styrke i den hele Skikkelse. Frodigt var kun det stærke, dunkeltgyldne Haar, der halvt var bundet og halvt hang løst; for den lille, mørkeblaa Fløjelshue var gleden af og hang om Halsen i sine knyttede Hagebaand ned paa Ryggen som en lille Munkehætte. Ellers var der intet Klosterligt ved Dragten; en bred og ligeskaaren Lærredskrave slog ned over en lavendelblaa Hvergarnskjole med korte og vide, opskaarne Ærmer; ud af dem brusede et Par store Poseærmer af fint, hollandsk Lin. En højrød Sløjfe sad paa Brystet og højrøde Sløjfer paa Skoene. Hun gik med Hænderne paa Ryggen og med foroverbøjet Hoved.
Text from Project Gutenberg, public domain.