Gamle Minder fra tjeneste-aarene ombord i franske skibe 1823-1829. / Nedskrevet i 1877.
I 1821 forlader den 17-årige C. van Dockum Søkadet-Akademiet som løjtnant, og to år senere drager han sammen med sin kammerat Dirckinck til Frankrig i håb om at opnå ansættelse i den franske marine. Med knappe pengemidler, et bundt anbefalingsbreve fra faderen og en god portion stædighed baner de to unge danskere sig vej gennem Paris' diplomatiske og militære kredse. Tilladelsen lykkes, og fra 1823 til 1829 gør Dockum tjeneste ombord på franske skibe — en beretning, han først nedskriver i 1877, mange år senere, ud fra sine minder.
Bogen er på én gang en personlig erindring og et levende tidsbillede af søofficerlivet i 1820'erne. Den skildrer ungdommens ærgerrighed, rejsens besvær, betydningen af forbindelser og venskaber samt mødet med en fremmed flåde og kultur. Som førstehåndsvidnesbyrd kaster den lys over forholdet mellem dansk og fransk marine i en periode, hvor mulighederne herhjemme var sparsomme, og giver et nuanceret indblik i en svunden tids embeds- og søfartsverden.
How it begins
I 1821, 17 Aar gammel, afgik jeg som Lieutenant fra Søcadet-Akademiet. Det paafølgende Aar blev jeg commanderet til Vestindien med Corvetten Najaden, ført af Capitain, senere General-Adjudant Uldall; i August 1823 kom Corvetten tilbage til Kjøbenhavn, og kort efter besluttede jeg, i Forening med daværende Second-Lieutenant U. Dirckinck, senere dansk Gesandt i Paris, at begive mig til Frankrig for om muligt at opnaae Ansættelse i den franske Marine. Tre danske Officerer, nemlig Brødrene Bille og F. Scholten, var det lykkedes nogle Aar iforveien, ved Understøttelse af formaaende Paarørende, at opnaae denne Begunstigelse; Dirckinck og jeg vare derimod ikke saa heldig stillede. Vel havde min Fader endeel Bekjendtskaber i Frankrig fra den Tid, han havde commanderet de med Danske bemandede Skibe ved Antwerpen; men uvist var det, om nogen af disse beklædte saadanne Stillinger, at de kunde være os til særlig Nytte. Den Opmuntring, der blev os tildeel fra Regjeringens Side var dertil kun ringe, og vi maatte altsaa være beredte paa at bane os Vei ved egne Kræfter. I October forlode vi Kjøbenhavn, ledsagede af Manges gode Ønsker, men samtidig dermed af endnu Fleres Tvivl om, hvorvidt vort Forehavende vilde lykkes. Pengemidlerne vare knappe, og ombord i en af de da farende Kieler-Paketter naaede vi Kiel. En velforsynet Madkurv var medbragt fra Kjøbenhavn, og Udgiften ved denne Deel af Reisen bestred jeg med 4 Rd.
Text from Project Gutenberg, public domain.