Kongens Fald
Kongens Fald skildrer Danmarks skæbne omkring år 1500 gennem den fattige, kløgtige student Mikkel Thøgersen, hvis liv flettes sammen med kong Christian II's. Romanen følger Mikkel fra et kromøde i Serritslev, hvor han træffer den unge adelsmand Otte Iversen, gennem årtiers had, kærlighed og forræderi. Vi følger kongens vaklen i afgørende øjeblikke — frem for alt det skæbnesvangre tøven, der koster ham riget — samt blodbadet i Stockholm og hans lange fangenskab. Mikkels uforløste længsler og bitre hævn driver fortællingen mod undergang og forfald.
Værket regnes som et hovedværk i dansk litteratur og kåredes til århundredets bedste danske roman. Det kredser om handlingslammelse over for handlekraft, om dansk tungsind og folkesjæl, om forgængelighed, drift og død. Med sit glødende, billedmættede sprog forener Jensen historisk vision og myte til et dystert, uforglemmeligt portræt af et folk og en konge, der forspilder deres time.
How it begins
Vejen bøjede tilvenstre over en Bro og ind gennem Serritslev By; Grøfterne laa med mørkt Græs og gule Smaablomster, ude over Markerne hvilede hist og her en hvid Blak, en Blomstertaage, i Skumringen. Solen var gaaet under, og Luften stod kølig klar, skyløs men uden Stjærner. Der kom et Hølæs kørende fra Landet ind i Serritslev By, langsomt og gyngende paa den vanskelige Vej. Som det listede afsted i Tusmørket ind gennem den snævre Landsbygade, lignede det et stort tottet, lavbenet Dyr, der trisser af fordybet i Betragtninger og snuser til Jorden. Læsset holdt udenfor Serritslev Kro; de svedige Heste vendte Hovedet tilbage og smagte paa Bidslet, de kunde nok lide at staa. Kusken lindede sig ned paa Hamlen, skrævede til Jorden og gjorde Tømmen fast. Saa vendte han sig mod Bislaget og raabte ind og snød Næsen. Er der nogen til færds — kanske? Hvad — der gik Lys i Ruderne, havde de tændt Lys derinde? I det samme kom en Pige frem i Døren. Kusken ønskede sig en Dram. Mens han ventede paa den, blev det levende oppe i Læsset, et Par lange Ben skød sig forsigtigt ned og følte efter Hamlen, selve Personen laa paa Maven og gryntede besværet. Ned kom han da og stod og rystede sig — et langt knoglet Menneske med Hætte over Hovedet. Singodt, sagde han.
Text from Project Gutenberg, public domain.