Pelle Erobreren 1: Barndom
Det var den første maj 1877. En tåget morgen ankommer den svenske enkemand Lasse og hans søn Pelle med skib til Bornholm for at søge arbejde og lykke. De ender som fattige røgtere på den store gård Stengården, hvor de slider for kost og en ussel løn blandt karle, piger og andre udstødte. Gennem barnets øjne følger vi Pelles opvækst i armod — ydmygelserne, kulden, det hårde arbejde og det inderlige, skrøbelige forhold mellem far og søn, der drømmer om en bedre tilværelse.
Romanen er første bind i Martin Andersen Nexøs store værk om proletaren — mennesket, der nøgent og kun udrustet med sundhed og appetit melder sig i livets sold. Med stærk medfølelse skildrer Nexø almuens kår, social uretfærdighed og den ukuelige længsel mod lyset. Som et af dansk litteraturs hovedværker og en grundsten i arbejderlitteraturen tegner bogen et uforglemmeligt billede af fattigdom, værdighed og håbet om en retfærdigere verden.
How it begins
Den brave Knægt jeg her sender ud i Verden nykonfirmeret og fuld af Appetit, er det ørkesløst at gaa rundt og søge Fader-Lighed til. I tolv Aar har jeg nu kælet for ham paa min Maade, og alle hans Glæder og Sorger har lydt i mig selv, fra jeg kunde krybe — i mit Sind, i mine Tarme, paa mine Rygstykker. Han er i højeste Grad min egen, og er i sin gode Ret til — som Sagaens Sønner, naar de forlod Hjemmet — at kræve Rejseordet af mig. Andre vil let nok kunne faa Øje paa alle hans Fejl, men der er ingen, der kender ham som jeg. Er han ikke blevet til i en Haandevending, saa kræver han til Gengæld Plads — Beretningen om „Pelle Erobreren“s Kampe og Sejr bliver paa fire Bind. Men det forskrækker vel ingen i dette Land, hvor man paa Vuggen opøves i at tage de vægtigste Bøger i stiv Arm. — — Han skulde ogsaa gærne komme i stort Følge! „Pelle Erobreren“ skulde være en Bog om Proletaren — altsaa om Mennesket selv — der nøgen, kun udstyret med Sundhed og Appetit melder sig i Livets Sold; om Arbejderens brede Gang over Jorden paa hans endeløse, halv ubevidste Vandring mod Lyset!
Text from Project Gutenberg, public domain.