Pelle Erobreren 4: Gryet
Midt på det åbne, frodige land knejser et mørkt fængsel som en stenkoloss over de mange små hjem. En forårsdag åbnes den tunge port, og Pelle træder ud efter mange års indespærring, bleg og forstenet af cellemørket. Lyset gør ondt i hans øjne, og han søger forgæves nogen, der vil tage imod ham. På landevejen indhentes han af bøllen Ferdinand, en gammel bekendt fra Arken, der bringer hilsner og minder med sig. Således vender Pelle tilbage til en verden, der er gået videre uden ham, mens han selv må finde fodfæste og mening på ny.
Bogen er fjerde og sidste bind i Nexøs store værk om arbejderdrengen Pelle, der vokser op til mand og foregangsskikkelse. Med stærk social indignation skildrer den fattigdom, fængsel, kammeratskab og håbet om en bedre fremtid for de undertrykte. Gryet — daggryet — peger mod en ny tid, hvor Pelle drømmer om at skabe et samfund med plads og værdighed for alle. Det er et hovedværk i dansk socialrealisme, båret af tro på menneskets evne til at rejse sig igen.
How it begins
Midt ude i det aabne frodige Land, hvor Ploven netop var i Færd med at vende Mulden om de mange venlige Smaahjem, laa en mørk Borg, der til alle Sider satte øde Mure mod den smilende Verden. Ingen Ruder fangede Morgen- og Aftenrøden og gav den bevæget igen, tre Rader jærngitrede Glugger slugte umætteligt alt Dagens Lys. Bestandig lige graadigt gabede de ud, set mod den blaa Foraarshimmel virkede de som Huller ind til det evige Mørke. Med knugende Tyngde ragede Stenkolossen op over de mange smilende Hjem, men den fredelige Befolkning syntes ikke at føle sig trykket. Den pløjede sin Mark helt ind under de øde Mure; og saa langt ud Borgen saas, rettede Øjnene sig mod den med et Udtryk som sagde, at man netop følte sig tryg her under de stærke Mure. Som et Samlingsmærke ragede den mægtige Bygning op over alting andet; den kunde godt ligne et Tempel, rejst til Guds Ære af en taknemmelig Menneskehed — saa imponerende var den. Men i en fjærn Fortid maatte det være sket! saa barbarisk bygger man ikke længer Boliger — ikke engang til Vorherre — som galdt det kun om at holde Lys og Luft ude!
Text from Project Gutenberg, public domain.