Excentriske Noveller
Excentriske Noveller er en samling fortællinger, hvor Herman Bang skildrer mennesker, der lever i udkanten af det almindelige liv. I den første historie møder vi Franz, en sart og smuk dreng fra Hamborgs fattige Kleine Dammstrasse, kaldet "Jomfruen", fordi han hverken leger, bander eller ryger som de andre. Han drømmer sig væk fra fattigdommen, betaget af silke, guld og fornem duft, og stirrer timevis ind ad butiksvinduerne på Jungfernstieg. For at komme nær luksusens verden bliver han opvarter og plejer ømt sin egen skønhed, mens han venter på det liv, han længes efter.
Bogen kredser om længslen efter skønhed og forfinelse hos dem, samfundet har stillet uden for, og om hvordan drømmen om en rigere tilværelse både løfter og fortærer mennesket. Med sin sansede, impressionistiske stil og medfølende blik for de udstødte og excentriske er værket et tidligt eksempel på Bangs psykologiske realisme og hører til hovedværkerne i dansk litteratur.
How it begins
Madam Pander tog undertiden Franz' Barnehaand imellem sine sprukne Næver, og hun spilede hans mærkelig slanke Fingre ud og beundrede deres buede Negle, som var sart lyserøde. Og hun sagde, Madam Pander, at saadan havde hans Fingre været og hans Negle. Snedkeren var det vel næppe. Muligvis var Franz en Bastard. Han var en kælen Dreng og kilden, som man siger, Elskovsbørn er. Og han havde Fornemmelser som ingen af de andre Drenge i "Kleine Dammstrasse". Drengene kaldte ham for "Jomfruen". Navnet blev raabt en Dag, da Friskolen badede i Elben, af Klassens vittige Hoved: saa blankhvid og skær var Franz' Krop—og siden beholdt han Navnet. Det passede godt. Franz legede aldrig, bandede aldrig og røg ikke. Pokker vide egentlig, hvad han tog sig til. I Kleine Dammstrasse i Gadedørene, hvor de andre Drenge spillede Klink og vendte Mølle og skændtes og kom op at slaas, var han aldrig. Hjemme paa Kvisten ikke heller. Mutter Pander kunde sidde angst og vente timevis om Aftenen, før Hr. Franz kom hjem. -Hvor har Du dog været, Franz? -Ingensteder. -Aldrig bestiller Du noget. -Gav Konsulinden Dig noget? -Ja, de havde Selskab igaar. Det er Finmad. Madam Pander tog Postejen Frem fra Kakkelovnen, hvor den stod mellem to Tallerkener. Franz spiste den med smaa Smæk med Tungen som en Gourmand. Det er Champignoner, sagde han.
Text from Project Gutenberg, public domain.