BoltRead

De Danske paa Schelden (1809-1813)

by Otto George Lütken

da · ~160 min at 250 WPM

De Danske paa Schelden (1809-1813) skildrer en mindre kendt episode af dansk og fransk søkrigshistorie under Napoleonskrigene. Med udgangspunkt i officielle aktstykker fra marineministeriernes arkiver i København og Paris følger Otto Lütken de to dansk bemandede linjeskibe »Pultusk« og »Dantzick«, der indgik i den franske Scheldeflåde ved Antwerpen og Vlissingen. Fortællingen begynder i det trange år 1808, hvor flåden trods Napoleons jernhårde vilje lå lammet bag den engelske blokade, og hvor spændinger mellem de danske skibschefer Rosenvinge og Holsten og de franske myndigheder endte med afsættelse og arrest.

Bogen er på én gang en nøgtern, kildebaseret krigshistorie og en studie i ansvar, lydighed og national stolthed under fremmed flag. Lütken peger ikke blot på officerernes stivsind, men også på Admiralitetet i København, der sendte erfarne mænd af sted uden klar instruktion. Værket belyser de danske søfolks vilkår i en alliance, hvor de tjente en fremmed magts sag, og bevarer mindet om en overset, men lærerig side af Danmarks maritime fortid.

Read this book

How it begins

Det Materiale, der er lagt til Grund ved Udarbeidelsen af denne Episode af den danske og franske Søkrigshistorie i 1809-1813, er tilveiebragt ved Benyttelsen af officielle Aktstykker fra Marineministeriets Arkiv i Kjøbenhavn, og Archives du ministère de la marine, i Paris. Hvad det officielle franske Materiale angaar, da blev det, ved den daværende Marineminister Vice-Admiral Barbey’s imødekommende Tilladelse, overdraget til Ministeriets »bureau des archives, bibliothèques & publications« at samle de Sager, som ønskedes til Brug ved Udarbeidelsen af Bogen, og fra Bureauet’s Chef, Mr. Delabarre, har jeg modtaget en betydelig Samling Afskrifter af officielle Aktstykker fra Marineministeriets Arkiv, som have været mig til stor Nytte under mit Arbeide. Til Supplering af dette Hovedmateriale, har der endvidere været benyttet følgende Kilder: Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript. (Manuskriptet tilhører Hs. Excellence Admiral C. E. v. Dockum i Helsingør). J. v. Ræder: Danmarks Krigs- og Politiske Historie fra 1807-1809. Kjøbenhavn 1847. Archiv for Søvæsenet 8de Bind (Vice-Admiral Joost v. Dockum’s Levnet). Kjøbenhavn 1836. Edward Pelham Brenton: The naval history of Great Britain from 1783-1836. London 1837. Kjøbenhavn, April 1888. Otto Lütken. „De Danske paa Schelden“. (1809-1813.) Aaret 1808 havde været et trangt Aar for de Danske paa Schelden.

Text from Project Gutenberg, public domain.