De Danske paa Schelden (1808-1809) / Under Kapitainerne S. U. Rosenvinge og H. Baron Holsten.
De Danske paa Schelden skildrer en lidet kendt episode af dansk søkrigshistorie i årene 1808-1809, efter at England ved flådens ran i 1807 havde berøvet Danmark dets uundværlige værn. Otto Lütken følger en skare unge danske søofficerer, der afskåret fra at tjene fædrelandet i eget kald søger ud under fremmed flag — til Napoleons Frankrig — for at fortsætte kampen mod England. Bogen følger dem til Scheldens munding, hvor de under kaptajnerne S. U. Rosenvinge og baron H. Holsten gjorde tjeneste i den fransk-allierede flåde. Fremstillingen hviler på officielle aktstykker fra arkiverne i København og Paris.
Værket handler om national stolthed, pligt og hævntørst i en af Danmarks mørkeste timer, da landet stod med tomme hænder over for verdens største sømagt. Det skildrer søofficerernes trofasthed mod et erhverv og et fædreland, de ikke længere kunne tjene hjemme, og bevarer mindet om mænd, hvis indsats ellers var gået i glemmebogen.
How it begins
Det Materiale, der er brugt ved Udarbeidelsen af denne Episode af den danske og franske Søkrigshistorie i 1808-1809, er tilveiebragt ved Benyttelsen af officielle Aktstykker fra nedenstaaende Arkiver, hvortil jeg ved beredvillig Imødekommenhed har haft Adgang: Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. Udenrigsministeriets Arkiv, Kjøbenhavn. Archives du ministère de la marine, Paris. Kjøbenhavn , September 1885. O. Lütken. „De Danske paa Schelden“. (1808-1809). Den 7de September 1807 Kl. 2 om Morgenen vare de danske og engelske Kommissairer efter en meget bevæget Forhandling blevne enige om Betingelserne for Kjøbenhavns Kapitulation, og nogle faa Timer senere blev dette Aktstykke forelagt Krigsraadet, der endnu var samlet i Hotel d’Angleterre hos Hovedstadens Kommandant, Generallieutenant Peymann. Efter at den Høistkommanderende, der var syg og sengeliggende som Følge af den Overanstrengelse og Spænding, han under Byens Beleiring og Bombardement havde været udsat for, havde forsynet Dokumentet med sin Underskrift, begav General Waltersdorff sig dermed, ledsaget af de engelske Kommissairer, til Hovedkvarteret i Hellerup, hvor de to engelske Høistkommanderende, General Cathcart og Admiral Gambier, ligeledes underskreve det. Saaledes var altsaa Kapitulationen fuldbragt 3 Uger efter at den engelske Hær var gaaet iland paa Sjælland, og ihvorvel denne Begivenhed i sin Helhed virkede nedtrykkende paa enhver dansk Mand og Kvinde, var det dog den 3die af dette Aktstykkes 9 Artikler, der fyldte hele Nationen med Harme og Sorg.
Text from Project Gutenberg, public domain.