BoltRead

Det Gamle Testamente af 1931

by Unknown

da · ~2075 min at 250 WPM

Det Gamle Testamente er den hebraiske bibels samling af hellige skrifter, som indleder den kristne Bibel. Bogen følger Israels folk fra verdens skabelse gennem patriarkerne Abraham, Isak og Jakob, befrielsen fra Egypten under Moses, indtagelsen af det lovede land, kongerne David og Salomo samt profeternes formaninger. I dette uddrag sendes Jakob til Paddan-Aram for at finde en hustru; undervejs drømmer han om stigen til Himmelen ved Betel, hvor Gud fornyer Abrahams løfte, og han møder siden Rakel og indgår sin aftale med Laban.

Værket kredser om pagten mellem Gud og mennesker, om tro, lydighed, velsignelse og slægtens fortsættelse gennem generationer. Fortællingerne om svig, kærlighed og forsoning tegner et dybt menneskeligt billede, mens loven og profetierne peger mod retfærdighed og håb. Som grundtekst for både jødedom og kristendom har Det Gamle Testamente formet vestlig kultur, sprog og moral i årtusinder og læses stadig som litteratur, historie og levende troskilde.

Read this book

How it begins

46. Men Rebekka sagde til Isak: "Jeg er led ved Livet for Hets Døtres Skyld; hvis Jakob tager sig sådan en hetitisk Kvinde, en af Landets Døtre, til Hustru, hvad skal jeg da med Livet!" 1. Da kaldte Isak Jakob til sig og velsignede ham, idet han bød ham: "Du må ikke tage dig en Hustru blandt Kana'ans Døtre. 2. Drag til Paddan-Aram, til din Morfader Betuels Hus, og tag dig der en af din Morbroder Labans Døtre til Hustru! 3. Gud den Almægtige velsigne dig og gøre dig frugtbar og give dig et talrigt Afkom, så du bliver til Stammer i Hobetal. 4. Han give dig og dit Afkom med dig Abrahams Velsignelse, så du får din Udlændigheds Land i Eje, det, Gud skænkede Abraham!" 5. Så lod Isak Jakob fare, og han drog til Paddan-Aram, til Aramæeren Laban, Betuels Søn, som var Broder til Rebekka, Jakobs og Esaus Moder. 6. Men Esau fik at vide, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram for at tage sig en Hustru der, og at han, da han velsignede ham, havde pålagt ham ikke at tage sig en Hustru blandt Kana'ans Døtre, 7. og at Jakob havde adlydt sin Fader og Moder og var draget til Paddan-Aram. 8. Da skønnede Esau, at Kana'ans Døtre vakte hans Fader Isaks Mishag, 9.

Text from Project Gutenberg, public domain.