Vand- og stenhoejsplanter en vejledning for havevenner
Vand- og stenhøjsplanter er en praktisk vejledning for havefolk, der vil dyrke to plantegrupper, som tilsyneladende intet har til fælles: vandplanterne og stenhøjsplanterne. Bogen forklarer, at netop disse planter samler de samme venner, fordi de begge kræver en særlig forståelse og en »landskabelig« plantemåde, der efterligner naturens egen voksemåde frem for den regelmæssige, »arkitektoniske« opstilling. Med talrige billeder og konkrete eksempler fra danske og engelske haver viser forfatteren, hvordan man former bede, vandhuller og stenpartier, så planterne trives og finder sig til rette mellem hverandre.
Bogens gennemgående tema er skønheden i selve væksten – det vegetative liv – frem for blomsterprag i former og farver. Den hylder den stille charme i en lille sedums kamp om pladsen på stenens solside og vandplanternes frodighed. Værket betyder noget, fordi det lærer læseren at se værdier, hvor andre kun ser ukrudt, og fordi det fastholder, at ægte naturlighed i haven ikke kan læres af bøger alene, men kræver egne iagttagelser ude i det fri.
How it begins
Det kan synes urimeligt at samle netop disse to Samfund af Haveplanter i eet Bind. Ingen botanisk, hverken systematisk eller biologisk Lighed knytter dem sammen, ingen gartnerisk Kulturmethode, ingen fælles Vækstbetingelser, tværtimod, de stiller diametralt modsatte Krav til Livet; det fysiske Milieu, der er Vækst og Trivsel for den ene Part, er Død og Fordærv for den anden. Det, disse Planter har tilfælles, og som berettiger til at behandle dem i samme Bind er det, at de mellem Havefolk har de samme Venner. Man kan være sikker paa, at den, der dyrker og samler paa Vandplanter, ogsaa er interesseret i Stenhøjsplanter og omvendt. Disse to Slags Planter stiller nemlig lidt særlige Krav til deres Dyrkere og Beundrere, ikke alene hvad det rent gartnerisk-tekniske angaar, men navnlig med Hensyn til Evne til at forstaa de levende Planters særlige Skønhed. Det disse ofte ikke særlig anseelige Planter byder paa er nemlig ikke saa meget en Skønhed i Former og Farver, men snarere den Skønhed, der ligger i selve Væksten. Det er Skønheden i det vegetative Liv, der er fælles for disse to Grupper, hvad enten den viser sig i Vandplanternes overdaadige Frodighed eller i en lille graa Sedums energiske Kamp om Pladsen paa Stenens Solside.
Text from Project Gutenberg, public domain.