Catilina
Catilina er Henrik Ibsens første skuespill, en historisk tragedie i tre akter skrevet på vers og inspirert av Sallusts og Ciceros skildringer av sammensvergelsen i det gamle Roma. Stykket følger den ærgjerrige patrisieren Lucius Catilina, som fortæret av forakt for en korrupt og forfallen republikk planlegger et opprør mot statsmakten. Han rives mellom to kvinner: den trofaste og milde Aurelia, som lengter etter fred og et stille liv, og den hevngjerrige vestalinnen Furia, som driver ham mot undergangen. Handlingen utspiller seg for det meste om natten og ender i Catilinas fall og død.
Verket kretser om frihet, ærgjerrighet, skyld og opprør mot et samfunn i forfall — temaer som senere skulle prege hele Ibsens forfatterskap. Skrevet av en ung apotekerlærling i Grimstad under den revolusjonære uroen i 1848, viser dramaet allerede dikterens sympati for den misforståtte enkeltmennesket som trosser flertallet. Som Ibsens debut er Catilina et uunnværlig utgangspunkt for å forstå hans utvikling.
How it begins
Jeg befandt mig dengang i Grimstad, henvist til ved egne kræfter at erhverve det fornødne til livsophold og til undervisning for at kunne gå op til student-eksamen. Tiden var stærkt bevæget. Februar-revolutionen, opstandene i Ungarn og andetsteds, den slesvigske krig,—alt dette greb mægtigt og modnende ind i min udvikling, hvor ufærdig den end længe bagefter vedblev at være. Jeg skrev rungende opmuntringsdigte til Magyarerne om, til fromme for friheden og menneskeheden, at holde ud i den retfærdige kamp mod "tyrannerne"; jeg skrev en lang række sonetter til kong Oskar, nærmest, såvidt jeg husker, indeholdende en opfordring om at sætte alle smålige hensyn tilside og ufortøvet, i spidsen for sin hær, at rykke; brødrene til hjælp på Slesvigs yderste grænser. Da jeg nu for tiden, i modsætning til dengang, betviler at mine vingede opråb vilde i nogen væsentlig grad have gavnet Magyarernes eller Skandinavernes sag, så ansér jeg det for heldigt at de forblev indenfor manuskriptets halvprivate område.
Text from Project Gutenberg, public domain.