BoltRead

Ambrosius

by Chr. K. F. Molbech

da · ~120 min at 250 WPM

Have, med Træer og Buske paa begge Sider. Ambrosius, en ung, fattig student og digter, ankommer syngende til en herregaard for at tjene som skriverkarl. Her møder han den adelige frøken Abigael, der er trolovet med den velhavende, men åndløse kammerjunker Claus — en forbindelse, hendes fader har afgjort uden hendes hjerte. Mens Abigael spotter kærligheden som noget for ringe folk, vækker den vittige og syngende skrivers nærvær gradvis følelser, hun ikke troede at kende. Mellem stand og hjerte, pligt og lidenskab udspiller dramaet sig.

Stykket sætter den ægte, fribårne kærlighed op mod arrangerede ægteskaber og standsforskelle, og lader digterens kunst og inderlighed sejre over rang og rigdom. Med Ambrosius-skikkelsen — inspireret af den danske digter Ambrosius Stub — fejrer Molbech poesien selv og det enkle, sande livssyn. Det er et af dansk romantiks mest yndede versdramaer, lyrisk, muntert og varmt i sin tone.

Read this book

How it begins

Have, med Træer og Buske paa begge Sider. Til Venstre i Forgrunden et gammelt Egetræ med en Bænk foran. I Baggrunden et lavt Gjærde, over hvilket der er Udsigt til Skove, Marker og en Landsbykirke i de Fjerne. Hiinsides Gjærdet løber en Vei, som fører langsmed Haven op til Herregaarden. Solklar Formiddagsbelysning. FØRSTE SCENE. Abigael og Bodil (komme ind fra Høire). Abigael. Det er ikke Umagen værd at gaae længer, Bodil! Herfra kan vi see, naar Vognen dreier om Skoven, saa er det tidsnok at vende om. Solen brænder stærkt, omendskjøndt det er tidligt paa Dagen; vi faaer ventelig Regn inden Aften. Bodil. Troer Frøkenen det? Abigael. Jeg kan kjende paa mig, at der er Torden i Luften. Saa har jeg altid en synderlig Uro i Blodet, som om Noget var ventende, jeg veed ikke hvad. Bodil. Det er der da endelig ogsaa, siden I venter Eders Fæstemand hid i Formiddag. Abigael. Jo pyt! Det skulde vel anfægte mig stort, enten Hr. Kammerjunkeren kommer eller gaaer. Bodil. Men Frøken, han er jo dog Eders Brudgom! Og blev det ikke med Jer Faders Minde bestemt, at Jaordet skulde holdes nu i Høst, naar Kammerjunkeren og hans Fru Moder kom hid fra Kjøbenhavn? Abigael , Min Brudgom—ja, man siger jo saa.

Text from Project Gutenberg, public domain.