Jan van Huysums Blomsterstykke: En Buket
Jan van Huysum var det 18de århundres fremste blomster- og fruktmaler, en mester som malte naturens vekster med en troskap ingen før ham hadde nådd. Wergeland åpner sin diktning om ham med en mosaikk av sitater fra kunstleksika og kritikere, som alle hyller hollenderens lysende farger, hans gjennomsiktige duggdråper og insekter som synes å bevege seg. Bak den fullendte kunsten skjuler det seg en mann så sjalu på sine hemmeligheter at han ikke engang lot sin egen bror se ham arbeide, og som mot slutten av livet falt i en form for vanvidd uten at det rørte ved verkenes skjønnhet.
Verket kretser om kunstnerens forhold til naturen, til det forgjengelige og det evige, og om den ensomme skaperens pris for fullkommenhet. Wergeland løfter blomsterstykket til et bilde på selve livet — dets blomstring, dråpe og fall. Diktet er en av den norske romantikkens rikeste meditasjoner over skjønnhet, forgjengelighet og kunstens kraft til å feste øyeblikket for evig.
How it begins
—»Hans Fader Justus , en middelmaadig Maler, gav ham den første Underviisning; men siden gik han i Lære hos Naturen, der bød ham sine skjønneste Døttre til Mønstre. Han er Blomsterrigets Rafael; dets Beboere fremstillede han med uefterlignelig Troskab. Hans Blomstre prange i de skjønneste Farver og i naturlig Friskhed, som om Duggen just havde udgydet sine Perler over dem. Han anbragte ogsaa paa sine Blomsterstykker Insekter, Sommerfugle, Fugle, deres Reder med Æg o.s.v., alt i Naturens rige Pragtgevandt. Blomsterne satte han ofte i Vaser, zirede med skjønne Basreliefs. I Udførelsen hersker den højeste Flid, og ved Farvernes, Oljens og Fernissens Tilberedning undgik han omhyggelig ethvert fremmed Blik, og iagttog den dybeste Hemmelighed. Han laserte i det Uendelige, selv Dækfarverne, og betjente sig derved af de klareste og varigste Farver, som ogsaa have beholdt sin Friskhed ligetil denne Tid. De Blomstre, som ere malte paa klar eller brunlig Grund, foretrækker man for dem paa dunkel, og de blive særdeles dyrt betalte. En Sindssygdom, han undergik i sine senere Leveaar, havde ingen Indflydelse paa hans Kunst.» Naglers Künstler-Lexicon. —»Det 18de Aarhundredes fortrinligste Blomster- og Frugtmaler; følte sig især dreven til Fremstillinger af Planterigets Fostre, og indskrænkede sin Pensels hele Kraft til at udtømme al Kunst i den levende Efterligning deraf. Han naaede det Højeste i sine Blomster- og Frugtstykker.
Text from Project Gutenberg, public domain.