Under Nordenvindens Svøbe
Under Nordenvindens Svøbe er Knud Rasmussens rejseskildring fra Grønland, samlet under to afdelinger: Vestgrønlændere og Østgrønlændere. Bogen følger forfatteren på strabadserende kajakture langs fjorde og kyster — som overfarten over den rivende Søndre Strømfjord — og ind i grønlændernes hverdag. Han gæster fangere som storfangeren Ojuvainath, lytter til sagn, koglerier og historier fra sommerlivet, og tegner portrætter af mennesker mellem nød, tro og religiøse vækkelser i et land, hvor man, som det hedder, lever to slags liv: om sommeren under solens fakkel, om vinteren under nordenvindens svøbe.
Værket kredser om mørket og kulden, om fortællingens kraft og om den åndelige verden, der åbenbarer sig, når den lange vinter lægger sig over landet. Det betyder noget, fordi Rasmussen med dyb respekt og førstehånds kendskab bevarer en mundtlig kultur og en levevis, der ellers var ved at forsvinde — en bro mellem dansk og grønlandsk, mellem hedensk sagn og kristen tro.
How it begins
Åbenlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men forfatterens stavning er i øvrigt bevaret, herunder en del varierende stavemåder for stednavne. Bogen indeholder to dele, med hver sin indholdsfortegnelse: VESTGRØNLÆNDERE ØSTGRØNLÆNDERE En ordliste med rettelser er placeret sidst i bogen. Knud Rasmussen Under Nordenvindens Svøbe Kjøbenhavn og Kristiania Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag Forlagets Bogtrykkeri 1906 VESTGRØNLÆNDERE INDHOLD Side Storfangeren Ojuvainath 1 Mens Jordemoderen venter 13 Da gamle Eva smagte paa Døden 20 Fattigfolk mellem „De onde Vindes Fjælde“ 25 En moderne Jomfru Maria 38 Moses 44 Koglerier fra gamle Dage 50 Udstedsliv 74 I Hvalrosfangernes Lejr 84 Manasse 96 Den store Vækkelse i Evighedsfjorden 106 Vort Land har vide Grænser; den er endnu ikke født, som har omrejst det. Og det bærer Hemmeligheder i sit Skød, som ingen hvid Mand har Anelse om. Vi heroppe, lever to Slags Liv: om Sommeren under Solens Fakkel, om Vinteren under Nordenvindens Svøbe. Men Mørket og Kulden er det, som giver os mest at tænke paa. Og naar det store Mørke lægger sig over Landene, aabenbarer mange skjulte Ting sig, og da gaar Menneskets Tanker ofte vildsomme Veje .... Blinde Ambrosius, kaldet „Mellemgulvet“. STORFANGEREN OJUVAINATH „Hallo! Solen er godt paa Vej opefter!“ En inderlig Gaben var Svaret. „Op med jer! Vi skal videre!“ Et Par stive Arme straktes ledknagende i Vejret, og to søvndrukne Skikkelser kravlede frem fra en lille Fjældhule.
Text from Project Gutenberg, public domain.