BoltRead

Med Luftskib til Mars: Fantastisk Fremtidsfortælling

by Niels Meyn

da · ~165 min at 250 WPM

Professor Marcus Stone, en berømt og uregerlig astronom, fremlægger en vild plan for tre venner: ved hjælp af en nyopdaget elektrisk kraft mellem planeterne kan ingeniøren John Hydes luftskib af hærdet stål bringe dem helt til Mars. Trods skepsis fra lægen Burd og søofficeren Dillingham lader de sig overtale, og fra øen Staffa løfter selskabet sig mod den røde planet. Hvad der begynder som et halsbrækkende videnskabeligt eksperiment, bliver til en fantastisk rejse ud i det ukendte, hvor mod, venskab og opfindsomhed sættes på prøve.

Bogen er et muntert og spændende eksempel på tidlig dansk science fiction, tydeligt inspireret af Jules Verne. Den leger med datidens drømme om teknologiens grænseløse muligheder og menneskets trang til at erobre rummet. Gennem de fire vidt forskellige rejsefæller skildres både videnskabens overmod og den eventyrlyst, der driver mennesket mod stjernerne — en charmerende fremtidsfortælling, der stadig fascinerer.

Read this book

How it begins

»Jeg ser allerede i Aanden en Notits i »Daily Mail«: Vi beklager at maatte bringe den sørgelige Efterretning, at den berømte Astronom, Professor Marcus Stone, er blevet indlagt paa en Sindssygeanstalt som uhelbredelig.« De tre Herrer, der var saa rørende enige om det Forslag, den fjerde tilstedeværende var kommet med, var ellers saa forskellige som vel muligt. Den, der først havde talt, var Civilingeniør John Hyde. Han var, hvad man kalder »en ægte Engelskmand«, rolig og tilbageholdende. Ansigtet med det brede, kraftige Kæbeparti tydede paa Villie og Energi. Den anden af de talende var aabenbart Officer. Hans runde, godmodige Ansigts sunde, friske Farve og hans kraftige og smidige Legeme viste tydeligt, at han tilbragte største Delen af sin Tid med Sport i fri Luft. Sport var ogsaa hans Hovedinteresse, og de Steder, den udøvedes, var hans Yndlingsopholdssteder. For øvrigt havde han et storartet Humør og en god jævn Forstand. Hans Venner kaldte ham »lille Dick«, men naar han blev forestillet for fremmede, hed han Premierløjtnant i Marinen, Richard S. Dillingham. Den tredie, der strakte sin temmelig lille Person i en magelig Kurvestol, var noget ældre end Dillingham. Han var en sirlig Skikkelse med et skarptskaaret Ansigt og et Par lystigt blinkende graa Øjne bag Guldbrillerne. Paa hans Visitkort stod: Dr. med. William Burd, og der er ingen Grund til at tro, at han hed noget andet.

Text from Project Gutenberg, public domain.