Leonora Christina Ulfeldt's "Jammers-minde". En egenhændig skildring af hendes fangenskab i Blaataarn i aarene 1663-1685
Leonora Christina Ulfeldts "Jammers-Minde" er en personlig beretning, nedskrevet i fangenskab, hvor kongedatteren og enken efter rigshofmester Corfitz Ulfeldt skildrer sine år som fange i Blåtårn på Københavns Slot fra 1663 til 1685. Efter mandens fald og anklage for landsforræderi blev hun grebet i England, ført hjem og indespærret uden dom. Med skarp iagttagelse fortæller hun om det snavsede fængsel, om fangevogtere og tjenestepiger, om ydmygelser, kulde og sygdom — men også om sin egen ukuelige vilje, sin tro og sit hovmod, der bar hende gennem de næsten toogtyve år.
Værket er et af dansk litteraturs store mindesmærker: et levende selvportræt af en kvinde, hvis høje byrd og dybe fald udgør en næsten utrolig modsætning. Det forener historisk vidnesbyrd med en sjælden psykologisk styrke, hvor lidelse, trods og menneskelig værdighed mødes. Sproget er kraftfuldt og umiddelbart, og bogen står som et tidløst billede på menneskets evne til at bevare sin storhed midt i fornedrelsen.
How it begins
Als ich im Sommer des Jahres 1858 auf der Insel Fühnen, unweit des Schlosses Egeskov, in dem Dorfkirchlein zu Quærndrup die Gräber meiner dänischen Ahnen des Stammes Ulfeld besuchte, fasste ich den Entschluss, meiner frommen Ahnfrau Leonora Christinas Andenken — des Enkels Pflicht erfüllend — zu ehren durch Veröffentlichung jenes autographen Manuskriptes, das in meines seligen Vaters Erbschaft auf mich gelangte. Bekanntlich hatte der Letzte des männlichen Stammes Ulfeld, Ihrer Majestät Kaiserin Maria Theresias Hof- und Staatskanzler, nur zwei Töchter. Sie waren vermählt, die eine, Elisabeth , mit Georg Christ. Grafen Waldstein , die jüngere mit Grafen Thun. In besonderer Zuneigung für ihren jüngeren Sohn Emanuel , meinen sel. Vater, hatte meine Grossmutter Alles, was Ulfeldische Andenken waren, meinem Vater erblich überlassen, und so kam auf mich das Manuskript, das ich hiemit in Folge mehrfacher Aufforderung — auch hohen Ortes — durch die kundige Beihülfe des Herrn Soph. Birket Smith der Öffentlichkeit übergebe, in direkter Descendenz nach ihrem Vater: » Corfitz , des heil. Römischen Reichs Grafen von Ulfeld, Herrn der Herrschaften Költz-Jenikau, Hof Kazof, Brödlich, Odaslowitz, und des Lehnes Zinltsch, Ritter des goldenen Vliesses, Obrist Erbland Silber Kämmerer in Böhmen, Ihr. kais. kön. Majestät Caroli VI. wie auch Ihr. kais. Römischen und königl. auch zu Hungarn und Böhmen etc. Majest.
Text from Project Gutenberg, public domain.