Kærlighedens Komedie
Kærlighedens Komedie er et versdrama av Henrik Ibsen fra 1862. Handlingen utspiller seg en sommerkveld i fru Halms hage ved Drammensveien. Den unge forfatteren Falk hyller livets og øyeblikkets glede, men forelsker seg i den frittenkende Svanhild, og sammen drømmer de om en kjærlighet som ikke sløves av vane og pliktliv. Rundt dem viser Ibsen et galleri av forlovede par, prester og embedsmenn, der lidenskapen gradvis stivner til borgerlig forsørgelse. Til slutt rår grossereren Guldstad Svanhild til å velge tryggheten fremfor sværmeriet, og de to elskende skilles for å bevare idealet uflekket.
Stykket er en bitende satire over forlovelse, ekteskap og småborgerlig dobbeltmoral, der Ibsen stiller den frie kjærligheten opp mot samfunnets konvensjoner. Verket vakte storm da det kom ut, men står i dag som et tidlig og dristig vendepunkt i Ibsens forfatterskap, der hans senere oppgjør med samtidens hykleri og kvinnens stilling allerede varsles.
How it begins
A number of typographical errors have been corrected. Seven occurrences of "aa" have been regularized to "å", while one has been retained for effect. All changes are marked in the text like this .] HENRIK IBSEN ———— SAMLEDE VÆRKER MINDEUDGAVE ——— FØRSTE BIND KRISTIANIA OG KØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG —— CENTRALTRYKKERIET KRISTIANIA 1908 Forord. Første Akt. Anden Akt. Tredje Akt. KÆRLIGHEDENS KOMEDIE (1862) Forord til 2den udgave af "Kærlighedens komedie". Nærværende digt er skrevet i sommeren 1862 og første udgave udkom samme års vinter. Men jeg begik den fejl at udgive bogen i Norge. Både tid og sted var uheldigt valgt. Digtet vakte en storm af uvilje, voldsommere og mere udbredt end de fleste bøger skal kunne rose sig af i et samfund, hvis overvejende flerhed ellers betragter literære anliggender som sig så temmelig uvedkommende. Modtagelsen overraskede mig for øvrigt ikke. "Den sunde realisme", som vi Nordmænd, ialfald for realismens om end ikke for sundhedens vedkommende med føje tør tillægge os, bringer os ganske naturligt til i det bestående at se det berettigede, i opgavens løsning at se dens idé. Denne betragtningsmåde skaber et inderligt velbefindende, men just ikke så megen klarhed. Da jeg nu i min komedie efter bedste evne svang pisken over kærligheden og ægteskaberne, var det i sin orden, at de mange skreg på kærlighedens og ægteskabets vegne.
Text from Project Gutenberg, public domain.