Hendes Højhed
Prinsesse Maria Carolina lever et indespærret liv på et falmet hertugslot, omgivet af støvede pragtvaser, livløse anekortrætter og en stivnet hofetikette. Da hun en forårsdag åbner vinduet mod lyset og det spirende liv udenfor, overvældes hun af en uforklarlig sorg og mindes sin sære, indelukkede onkel, prins Otto Georg. Romanen følger hendes længsel efter kærlighed og frihed, hendes ægteskab og det sammenstød mellem hjertets krav og fyrstepligten, der langsomt former hendes skæbne bag slottets lukkede gardiner.
Bogen er et fintmærkende portræt af ensomhed, forfald og en uddøende adelsverden, hvor ydre pragt dækker over indre tomhed. Med sin impressionistiske stil, sine sansede stemninger og sin medfølende ironi skildrer Herman Bang det stille menneske, der ofres på konventionernes alter. "Hendes Højhed" hører til Bangs fornemste studier af de oversete og lidende og står som et hovedværk i dansk impressionisme.
How it begins
-Højheden har faaet sin Villie, sagde Gehejmeraadinden og saa' hen mod Fru Hofapothekeren—hun vendte Ryggen til og knappede et Par Knapper op i Livet, henne i en Krog—Gehejmeraadinden saa' ud, som om hun lugtede til noget stygt. De gik ned ad Trappen. Fru Hofapothekeren stak en Thaler ud til Portneren. Hajdukken havde hun givet en Ti-Mark. Fødselsdags-Komiteen travede hjem ad Alleen med opløftede Skjørter over Galoskerne. Fru Apothekeren pustede som Hale. -Ja, sagde hun, det var da Pengene værd. Hun havde betalt hele Buketten. Gehejmeraadindens Skjørter fløj indigneret op, saa man saa' hele den tomme Ben-Længde, hvor Anatomien tænker sig en Læg. * * * * * Hendes Durchlaucht blev staaende nogle Øjeblikke. Saa lod hun Buketten synke saa inderlig træt. Da hun vendte sig, traf hendes Øjne Hofdamen og Hendes Højhed smilede paany—Synet af visse Gjenstande frembragte altid paa Hendes Højheds Mund naadige Smil, som ikke naaede Øjnene; #de# forblev trætte og graa—og afskedigede hende med en Bevægelse med Haanden. Prinsesse Maria Carolina gik alene ind gennem Gemakkerne. Det var en lang Række af Værelser. Alle Dørene stod aabne; hvide Rullegardiner var nede for Vinduerne, og Luften i Halvmørket var tung som i et Musæum. Prinsesse Maria Carolina standsede midt i Gallaværelserne og saa' sig om. Galla-Møblerne stod i stive Geledder langs Væggene, dækket af hvide Overtræk.
Text from Project Gutenberg, public domain.