Haabløse Slægter
Haabløse Slægter fortæller historien om William Høg, den sidste i en gammel, fornem slægt, hvis storhed for længst er falmet. Slægten har gennem generationer baaret en urolig excentricitet og en hang til overdrivelse, og denne nedarvede uro tynger William. Romanen følger hans liv som et brudstykke-agtigt levnedsløb, fortalt til advarsel — en følsom, viljesvag og rodløs ung mands forsøg paa at finde fodfæste i kærlighed, kunst og samfund, mens fortidens arv langsomt undergraver ham og fører ham mod undergang.
Bogen er et hovedværk i dansk litteratur og en tidlig skildring af degeneration, arvelighed og forfald — temaer, der vakte forargelse og en offentlig anklage ved udgivelsen i 1880. Bang tegner med skarp psykologisk indlevelse billedet af en generation uden handlekraft, fanget mellem fortidens forventninger og samtidens tomhed. Dens impressionistiske stil og dens medfølende blik paa det skrøbelige menneske gjorde den banebrydende og sikrede den en blivende plads i den nordiske litteratur.
How it begins
_Hvad jeg vil fortælle paa disse Blade, er i Brudstykker et Livs Historie. Og jeg vil fortælle det, uden at bekymre mig om, hvorvidt, hvad jeg fortæller, bliver skønt siler ej, eller om det vækker—enten Graad eller Latter. William Høgs Liv synes mig levet til Advarsel; derfor har jeg nedskrevet den Ulykkeliges Levnedsløb._ FORORD[*] TIL TREDJE UDGAVE "Haabløse Slægter" udsendes i dette Bind for tredje Gang—akkurat fem og tyve Aar efter sin Fremkomst. Bogen har haft sin Skæbne, som man siger, at alle Bøger har. Den første Udgave blev udsolgt paa Grund af en offentlig Anklage. Den anden Udgave forblev usolgt paa Grund af den samme Anklage, som i mange Aar fjernede mig fra Bogkøbernes Skabe. Til sidst var der vel ingen mer, som troede, at alle de støvede Bog bunker "Haabløse Slægter" nogensinde skulde flyttes fra Forlæggerens Loft uden som Makulatur. Alligevel gik det anderledes. For en ti-tolv Aar siden huskede Menneskene pludselig den gamle Roman, som hed "Haabløse Slægter". De ikke blot huskede den. De spurgte endog deres Boghandler, om den endnu var at faa til Købs. Og lidt efter lidt svandt Bunkerne paa Loftet, til der slet ikke var flere "Haabløse Slægter" tilbage.
Text from Project Gutenberg, public domain.