Fru Inger til Østråt
Fru Inger til Østråt foregår i 1528 på herregården Østråt, hvor den mektige adelskvinnen fru Inger Gyldenløve står splittet mellom plikten til å lede en norsk reisning mot dansk overmakt og frykten for å ofre sine egne barn. En natt søker fremmede gjester ly på gården, og fru Inger vikles inn i et nett av løgner, hemmelige avtaler og forvekslinger. Hennes politiske spill og morskjærlighet kolliderer, og det hele ender i en grufull tragedie der hun selv blir årsak til sin sønns død.
Stykket utforser konflikten mellom personlig kjærlighet og nasjonalt ansvar, mellom svik og troskap. Ibsen tegner et tidlig portrett av en sterk, men rådvill kvinne fanget i historiens og sin egen tvilrådighets nett. Som et av hans første betydelige skuespill viser det hvordan skyld, skjebne og fortidens hemmeligheter uvegerlig innhenter mennesket – temaer som skulle prege hele hans senere forfatterskap.
How it begins
(En stue på Østråt. Gennem den åbne dør i baggrunden ses riddersalen i svagt månelys, som fra og til streifer ind gennem et dybt buevindu på den modsatte væg. Til højre udgangsdør; foran samme et vindu med forhæng. På venstre side en dør, som fører ind til de indre værelser; nærmere mod forgrunden et stort åbent ildsted, der belyser stuen. Det er stormfuld aften.) ( Kammersvenden Bjørn og hustjeneren Finn sidder ved ildstedet. Den sidste er beskæftiget med at afpudse en hjelm. Forskellige våbenstykker, et sværd og et skjold ligger ved siden af dem.) FINN (efter et ophold) Hvem var Knut Alfsøn? BJØRN. Herskabet siger, han var Norges sidste riddersmand. FINN. Og Danskerne fældte ham jo i Oslo-fjord? BJØRN. Spørg en femårs gut, ifald du ikke véd det. FINN. Så Knut Alfsøn var altså vor sidste riddersmand? Og nu er han død og borte! (idet han holder hjelmen ivejret.) Ja, så kan du gerne finde dig i at hænge blank og pudset i riddersalen; for nu er du ikke andet end en tom nøddeskal; kernen—den har ormene ædt for mange vintre siden. Hør, du Bjørn,—kunde en ikke sige, at Norges land også er slig en tom nøddeskal, ligervis som hjelmen her; blank udenpå, ormstukken indeni? BJØRN. Hold kæft og pas din dont!—Er hjelmen færdig? FINN. Den skinner som sølv i måneskin. BJØRN. Så sæt den væk.
Text from Project Gutenberg, public domain.