Fædra: Brudstykker af et Livs Historie
Syg efter Ære og ydre Glans har Maagernes Slægt altid været—forfængelig, pragtsyg og uden Maadehold. Da Christen Maag ødsler de sidste Rester af Familiens Rigdom bort i Versailles og vender hjem som en forarmet Mand, lukker han sig inde bag polstrede Vægge med sine franske Hyrdindebilleder. Hans ulykkelige Ægteskab med Marketendersken Jeannette efterlader en Søn, Erik, der vokser op forsømt, oplært alene af den drikfældige Tjener Jacques. Saaledes føres vi ind i en hensygnende Æts Historie, hvor Arven er Navn, Fattigdom og en nedarvet Trang til at naa det yderste i alt.
Romanen er et Stykke dansk Impressionisme, fortalt i Brudstykker, hvor Stemning, Forfald og Arvelighedens tunge Skæbne vejer mere end Handlingen. Bang skildrer med sit fine, melankolske Blik en Slægts Undergang og det enkelte Menneskes Ensomhed. Det er en bevægende fortælling om Længsel, Forspildthed og den Tørst efter Glans, der fortærer dem, der bærer den.
How it begins
Syg efter Ære havde Slægten altid været, og ydre Glands elskede de. Sønnerne holdt til ved Hove, og Døtrene fik bestandigt stort Gift. Ogsaa til Udlandet drog de—de yngre Børn—og man havde ofte hørt Ry af dem baade paa Valpladser og i Hofsale. Kun to af Slægten var det gaaet ilde. Erik var den ene. Høit var han steget i Gunst ved det fjerne Hof, hvor han havde slaaet sig til Ro efter mange Eventyr, saa høit, at Landet styredes mer af ham end af Kongen selv. Men saa en Dag styrtede han dybt: Øxen knuste den Hals, en Dronnings Arme havde omslynget. Den anden var en Kvinde. Ellen Maag var saare smuk med Slægtens krusede Mund og store tungsindige Øine. Velhavende var hun ogsaa—Maagerne var endnu rige—og Ellen havde haft Beilere nok. Men hun havde kun Afslag til Frierne og blev siddende hjemme. Saa hændte det en Sommer—da Jomfru Maag var tredive Aar—at Kongens yngste Søn paa Vejen hjem fra et fremmed Hof kom i Besøg paa Thorsholm. Den unge Prins var nitten Aar og smuk, og han blev paa Gaarden i fjorten Dage. Om Aftenen holdtes Taffel under Lindene. Men efter Gæstebuddet gik Jomfru Ellen ofte ved Prinsens Arm, og de talte fortroligt, mens det mørknede.
Text from Project Gutenberg, public domain.