Enkens Søn
Da Rigsgrevinden af Waldeck mod alle ordensregler bliver valgt til priorinde for klosteret i Eisenstein, vækker det først harme blandt de gamle stiftsdamer. Men den blege, unge enke og især hendes livlige søn, den vilde og hjertensgode Otto Heinrich, smelter snart deres modstand. Da drengen sendes til kadetskolen i Berlin, indretter moderen hele sit stille liv efter ham: hun sparer på alt, lever for hans breve og for hans hjemkomster, og bærer enhver afsavn, for at sønnen kan bære faderens uniform med ære i garden. Hele hendes tilværelse bliver et offer for hans fremtid.
Romanen er et fintfølende studie i moderkærlighed, opofrelse og den stille selvfornægtelse, der gemmer sig bag pligt og stand. Med sin sarte, impressionistiske stil skildrer Herman Bang de oversete eksistenser og det tavse savn, der præger hans forfatterskab. Bogen står som et bevægende billede på, hvordan kærlighed kan udtømme et menneske og samtidig give dets liv mening.
How it begins
Da Rigsgrevinden af Waldecks Valg til Priorinde for Klosteret blev bekjendt i Eisenstein, vakte det megen Kritik. Det var godt nok at være Enke efter en Helt fra Gravelotte, men derfor omstyrtede man dog ikke de ældste Ordensregler og blev Priorinde, naar man kun var et Par og tredive Aar. Men saadan gik det, naar man var protegeret af Hoffet. Harmen pustede sig op rundt ved Stiftsfrøknernes smaa Te'er og efter Bibellæsningerne, naar alle var samlede. Frøken von Salzen strammede sine Kappebaand og talte om en Adresse til hendes Durchlauchtighed Protektricen. Men da Grevinden—fin og bleg og lille var hun, saa hun næsten blev borte under det lange Enkeslør—første Gang havde talt i Ordensforsamlingen med sin Stemme, der lød som et frygtsomt, bedrøvet Barns; og da de gamle Stiftsdamer en Uges Tid havde set Priorinden vandre sin Aftentur op og ned i Lindealleen med sin Søn under Armen, Otto Heinrich, en Krøltop, der kun var ti Aar og allerede lige saa høj som sin Moder—hvor tæt gik de ind til hinanden—begyndte de gamle Damers Sind at mildnes.
Text from Project Gutenberg, public domain.