BoltRead

Beskrivelser og tegninger af Øster Marie Kirke med særlig hensyn til den oprindelige form.

by Andreas Lauritz Clemmensen

da · ~30 min at 250 WPM

Øster Marie Kirke på Bornholm hørte til en gruppe af femten ejendommelige stenkirker, opført i slutningen af det 12. eller begyndelsen af det 13. århundrede og bygget med tårne, der efter alt at dømme tjente til forsvar. Denne bog skildrer kirken, som den oprindelig så ud. Da man i 1890 begyndte at nedrive den gamle kirke for at opføre en ny, kom der under arbejdet uventede opdagelser for dagen i murværk og konstruktion. Forfatteren, arkitekt Andreas Lauritz Clemmensen, dokumenterer disse fund gennem egne opmålinger, beskrivelser, tegninger og fotografier.

Værket bevarer i ord og billeder en bygning, der ikke længere findes, og kaster lys over hidtil uforklarlige forhold ved de bornholmske kirkers oprindelige skikkelse. Det forener bygningsarkæologisk præcision med en levende sans for detaljen — helt ned til aftrykket af en tommelfinger i den friske middelaldermørtel. En vigtig kilde til Nordens kirkehistorie og til en arkitektur, der ellers var gået tabt.

Read this book

How it begins

Øster Marie Kirke paa Bornholm ligger ved Veien mellem Rønne og Svanike, omtrent en Mil fra den sidste. Den hører til en Gruppe af Kirker, ialt 15, som omtrent samtidig ere opførte der paa Øen, antagelig i Slutningen af det 12te eller Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, og ved deres særlige Byggemaade adskille sig fra andre gamle Kirkebygninger i Norden. Fraset de 4 Rundkirker have de alle et ensartet Anlæg, nemlig: mod Vest et Taarn, med flere hvælvede Afdelinger over hinanden, et Langhus, som altid er smallere end Taarnet, og et firkantet Chor med halvrund Afslutning mod Øst. [St. Povls Kirke danner en Undtagelse ved ikke at have havt noget Taarn.] Der findes ved de fleste af Kirkerne, og der har rimeligvis ved alle været, et særskilt Klokketaarn. Selve Kirketaarnet — paa Bornholm kaldes det »Fæstet« — har ikke kunnet have Klokker, dertil er de forskjellige Stokværks Høide for ringe; derimod er det meget sandsynligt, at de have været beregnede paa Forsvar; herpaa tyder de forskjellige hvælvede Afdelinger, som ikke have kunnet været brugte til Gudstjenesten, Sporene af Tinder, Spygatter, samt den Maade, hvorpaa Adgangen til Afdelingerne er indrettet, med Stængebomme for Dørene, osv. Det vides ogsaa, at Kirkerne have havt Skyts, og at de til forskjellige Tider have været brugte som Fængsler.

Text from Project Gutenberg, public domain.